Grådigt og fattigt folk

Vi er åbenbart et grådigt og fattigt folk. Hvorfor skal der hele tiden være så meget fokus på penge, og at vi skal tjene mere. Erhvervsledere vil have at vi arbejder mere – kan vi det? Jeg synes fandeme, at alle har super travlt, så det eneste man har tid til er arbejde og de alle nærmeste.

Og hele denne skattediskussion som Ny Alliance har sat i gang. Hvad vil de med den? Penge er selvfølgelig rare, men vi tænker måske ikke i alle de andre konsekvenser. Selvfølgelig kan vi sætte skatten ned, men det vil få konsekvenser. Se på kommunerne, de har svært ved at få tingene til at hænge sammen nu, og skærer vi ned på deres indtægter bliver de jo nødt til at hente pengene et andet sted. Hvor? Det er nemlig rigtigt – i dine lommer. Jeg er ret sikker på, at en nedsættelse af skatten vil medføre en øgede brugerbetaling i samfundet.

Brugerbetaling er der sikkert mange, som godt kan lide, de har selv valget om de vil betale eller ej. Men det gavner ikke den nederst del af samfundet. Selv om de betaler 40% i skat, skal de betale de øgede priser, der er for den offentlige service. Det bliver de jo ikke rigere af.

Den eneste grund til, at erhvervslivet kan lide denne skattenedsættelser handler jo om, at deres profit bliver endnu større. Og hvad skal de bruge alle de penge til? Det er sjældent noget godt for menneskeheden.

Dette indlæg blev udgivet i Politik. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.