En lørdag, hvor jeg endelig fik bevæget mig ned for at handle. På vejen ser jeg avisen ‘Urban’ ligge og flyde på fortorvet. Overskriften lød ‘Vi elsker overvågning’. Hmm, tænkte jeg. Jeg elsker nu ikke overvågning.
Min tanker gik mere i retning af, hvorfor vi elskede overvågningen. Giver det os mere tryghed? Eller elsker vi overvågningen, da det er med til at give os følelse af paradis her på jorden? Jeg ved det ikke, men på mig kan det godt virke som om nogle ønsker at fjerne lidelsen fra livet. Det ville være meget rart, men opgaven er umulig! Det giver ikke andet end falsk tryghed.
Vi bliver aldrig helt trygge, der er altid en fare. Den fare må vi lære at acceptere, vi kan prøve at gøre den så lille som mulig, men fjerne den kan vi ikke.
