Mere politisk

I dag fik jeg en kommentar om, at jeg er blevet mere politisk på denne side. Det er nok rigtigt nok, men jeg er nu ikke så politisk, jeg ser nok bare rødt, når det handler om Dansk Folkeparti. De får faktisk meget plads herinde, men jeg må indrømme, at jeg har svært ved det parti.

Det er nu ikke min hensigt at gøre denne blog politisk, men den må også gerne handle om politik. Jeg ser helst, at den handler om livet og de udfordringer som livet giver. Lige i denne periode synes jeg ikke, at jeg har så meget at fortælle om, når det drejer som livet. Jeg lægger ikke mærke til de små historier. Det gør jeg, men jeg synes ikke, at de er interessante nok at bringe her.

Jeg ville da elske at have været hos DSB på Snekkersten station, da en mand kom ind og købte 130 zonebilletter og bad om at de skulle smides ud. Det var en billet for hver gang manden havde snydt DSB. Det er jo en fantastisk historie. Det er ikke tit man oplever det.

Der er ikke andet for, end jeg må ud og åbne mine øjne og ører.

Dette indlæg blev udgivet i Livet, Pegefingeren. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.