Jelved er sur, Fogh er arrogant, Helle er stum. Ja, det er vel et meget godt billede på den politiske situation i dagens Danmark. Jelved har kaldt Fogh en farlig mand, jeg har ikke læst artiklen i Berlingske Tidende, og det halve Danmark er nærmest i panik. Hvordan kan hun dog finde på det? Jeg kan godt forstå hende. Naser Khader nævnte videre i dag, at Fogh forsøgte sig med en Bush. Bush har delt verden op i, at enten er du med ham, ellers er du i mod ham. Fogh er lidt i gang med det samme. Ikke kun i sagen om de 12 tegninger. Problemet med Fogh er, at han ikke vil tage debatten. Han vil aldrig diskutere noget i det offentlige rum fordi han jo ved, at det vender tilbage til ham. Ups, han kan jo miste stemmer på den måde. Så hvis du vil snakke med Fogh, så skal du være enig med ham, og er man uenig så bliver man jo bare afvist som en tosse. Det er ikke særligt godt for demokratiet, at den grundlæggende debat pludselig forsvinder. Og det som folket læser i aviserne er bare overskrifter, som ikke rigtig sætter os ind i sagerne. Når debatten bliver delt op i os og dem, som Fogh og Bush gerne vil gøre, så kommer den ned på et niveau, hvor den ikke hører hjemme. Vi , som danskere, bliver nødt til at sætte os ind i tingene, så vi kan tage stilling til de overordnede ting. Vi skal ikke lade os påvirke af enkelt sager, som det er lige nu, men tage bedre stilling til, hvor vi ønsker samfundet skal gå hen. Og ønsker vi bare profitmaksimering, så skal vi bare blive ved med at stemme på Fogh. Fordi så får vi den minimalstat, som han engang skrev.
Det som faktisk gør mig sur, er at Fogh med sin facon langsomt dræber demokratiet. Folk blander sig kun, når det drejer sig om deres egen lille pengekasse, og det er et eller andet sted lidt klamt. Det er nok vigtigt, at vi begynder at lytte til JFK igen. Han sagde følgende:
Ask not what your country can do for you: Ask what you can do for your country.
Vi kan bruge det til, at vi nogle gange skal tilsidesætte vores egoistiske behov for at løfte et fællesskab. Det er vi vist ved at glemme for tiden. Og Fogh gør det ikke bedre.