Jeg må til at arbejde med mine fordomme. Hver gang DF kommer med et nyt forslag, så løber det mig koldt ned af ryggen, og mine tanker er ikke særlige positive. Nu har DF forslået, at unge skal aktiveres noget mere. Det skal selvfølgelig ske ved, at skolen skal arrangere temauger sammen med det lokale idrætsliv. På den måde skulle de unge blive aktiveret. Planen var vist, at gennem mødet med det lokale idrætsliv, skulle de unge få interesse for sport og straks melde sig ind i en sportsklub. Det lyder til, at DF ikke ved så meget om unge i dagens Danmark.
Hvorfor skal de nu blande sig i, hvor meget vi bevæger os? Jeg troede, at de var et liberalistisk parti. Jeg tog nok fejl. Mine erfaringer fortæller mig godt nok, at de unge mennesker i dag, i hvert fald dem i folkeskolen, er utrolige aktive. Jeg kan få helt stress over deres aktivitetsniveau. Der er ikke mange ledige stunder.
Hvis partiet gerne vil have flere skal bevæge sig, og skolen skal blandes ind i det, så burde partiet heller satse på at tildele skolen flere idrætstimer og fjerne fokus på paratviden. De unge har jo ikke tid til at bevæge, sig når de hele tiden skal læse om kongerækker, lande og bøjningsformer på tysk.
Dansk Folkeparti har aldrig været liberalister, hvordan er du kommet på det? Dansk Folkeparti er helt stor offentlig sektor, ikke mindst når det drejer sig om politi, efterretning og sundhedspersonale (inkl. hjemmehjælpere som Pia K jo selv var).
Mange gange er de blevet sat i bås som konservative som Det konservative folkeparti og Kristen Demokraterne.
Der er mange fordele ved at få os til at bevæge os noget mere, især når man som Dansk Folkeparti de seneste fem gange (eller er det seks?) har stemt finansloven hjem. Der er mange penge at spare på mange led i sundhedssektoren hvis vi bliver sundere, og hvis vi bruger alle kræfterne på at dyrke motion har vi mindre energi til at kaste med brosten, og også mindre tid til det.
Jeg vil give dig ret i at DF ikke er liberalister, men de er i hvert fald populister.
Det er fuldstændig korrekt, at der er mange fordele ved, at vi bevæger os, men det skal ikke være via tvang. Tvang er aldrig godt. Det skal være lysten, der driver værket. Og ja, der ville være mange penge at spare for sundhedssystemet, hvis vi alle dyrkede motion. Skal flere til at dyrke motion, så skal det ske ved hjælp af et holdningsskift og ikke tvang.
Mon ikke det at kaste med brosten kan sidestilles med at dyrke motion? Det er der nok nogle, der ville mene. Den form for motion ville dog ikke være hensigtsmæssig.