Alderdom

Jeg havde som sagt fødselsdag i sidste uge, og allerede nu er der tegn på, at jeg er blevet ældre.

Jeg har i dag været på Louisiana og set udstillingen af Per Kirkebys værker. Der var nogle værker, som var ret flotte, og andre som sagde mig intet. Jeg må indrømme, at jeg ved meget, meget lidt om kunst. Jeg forstod ikke skiltene, som forklarede om Per Kirkebys kunst. Men det var nu meget fedt bare at gå rundt og suge stemning til sig. Det blev også til lidt om japansk manga.

Det har så ikke meget med alderdom at gøre. Men vores næste træk har meget med alderdom at gøre. Vi endte sgu’ på konditori, hvor den stod på kaffe og kage.

Eating cake

Efter at diverse flødeskumskager var spist gik turen videre til Mindelunden ved Hellerup. Indgangspartiet ved Mindelunden fik straks os til at tænke på, at vi nu gik ind i en anden verden, en verden af eftertænksomhed.

Vi gik lidt rundt og kiggede på gravene, læste skriften på stenene. Alle gav de udtryk for, at de ofrede sig for Danmark, for friheden. Til sidst gik vi med tunge skridt mod de tre pæle. De tre pæle hvor modstandsfolk blev skudt af nazisterne under 2. verdenskrig. Der lå blomster, så de tre pæle er ikke helt glemt.

Jeg kommer altid i et særligt humør, når jeg er på historiske steder. Jeg kommer bedre i kontakt med den historiske begivenhed når jeg er på stedet. Jeg kan bedre forestille mig begivenheden. Den bliver mere nærværende for mig.

Ved de tre pæle, som nu er erstattet af bronzepæle, døde mange modstandsfolk, og vi snakkede om, hvordan disse unge mænd mon havde reageret på vej mod de tre pæle. Mon der havde været skrig og råben eller gik disse unge mænd stille mod døden. Og selvfølgelig drejede snakken hen på de unge mænd som dør for Danmark i dag.

Execution

Eftertænksomme gik vi mod bilen. Jeg tænkte på, at der ikke var mange unge mennesker på Mindelunden. Mon det er et tegn på, at jeg er ved at blive en gammel mand.

Udgivet i Kultur, Livet, Tanker fra lænestolen | Tagget , , , | Kommentarer slået fra

Den perfekte verden

Jeg må indrømme, at det overraskede mig en del, da jeg kunne læse at forældre var begyndt at bede fotofirmaer om at manipulere billeder af deres børn, hvis de havde et sår, en bums eller noget i den stil.

Det synes jeg er lidt vildt. Det er i hvert fald et udtryk for, at vi meget gerne vil have, at denne verden vi lever i skal være perfekt, at intet må være overladt til tilfældigheder. Og det finder jeg faktisk lidt skræmmende.

Udgivet i Livet | Tagget , , | Kommentarer slået fra

Glæder mig?

Lige i dag er jeg træt af forældre, at skrive udtalelser om elever, at snakke om problemer, at være sur i undervisningen. Lige i dag glæder jeg mig til juleferien.

Udgivet i Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Jydeland

DR udsendte engang verdens længste rap. En af sætningerne fra rappet lød ‘Hvorfor er det så ufedt i Jylland?’.

Nu har jeg været en tur i Jylland i denne weekend, og måske var det min københavnske ven i det jyske, som gjorde at oplevelsen i Jylland så absolut var fantastisk? Måske var det, det gode selskab? Men jeg oplevede i hvert fald ikke Jydeland som ufedt i denne weekend.

Jeg oplevede, at der blevet taget utroligt godt i mod mig, sjældent er jeg blevet modtaget med sådan en glæde, og denne glæde varede alt den tid jeg var i Jydeland. Og servicen var i top. Jeg kan på ingen måde klage.

At der så også blev sunget for mig, da jeg fyldte år i dag den 26. oktober, gjorde jo ikke min glæde mindre.

Så derfor har der ikke været ufedt i Jylland i denne weekend.

Udgivet i Livet | Tagget , , | Kommentarer slået fra

Lyt på mennesket

Det er ikke altid at arbejdet er det nemmeste i verden, og slet ikke når visioner kommer før mennesket.

Udgivet i Den danske folkeskole | Tagget , , | Kommentarer slået fra