Jeg havde som sagt fødselsdag i sidste uge, og allerede nu er der tegn på, at jeg er blevet ældre.
Jeg har i dag været på Louisiana og set udstillingen af Per Kirkebys værker. Der var nogle værker, som var ret flotte, og andre som sagde mig intet. Jeg må indrømme, at jeg ved meget, meget lidt om kunst. Jeg forstod ikke skiltene, som forklarede om Per Kirkebys kunst. Men det var nu meget fedt bare at gå rundt og suge stemning til sig. Det blev også til lidt om japansk manga.
Det har så ikke meget med alderdom at gøre. Men vores næste træk har meget med alderdom at gøre. Vi endte sgu’ på konditori, hvor den stod på kaffe og kage.
Efter at diverse flødeskumskager var spist gik turen videre til Mindelunden ved Hellerup. Indgangspartiet ved Mindelunden fik straks os til at tænke på, at vi nu gik ind i en anden verden, en verden af eftertænksomhed.
Vi gik lidt rundt og kiggede på gravene, læste skriften på stenene. Alle gav de udtryk for, at de ofrede sig for Danmark, for friheden. Til sidst gik vi med tunge skridt mod de tre pæle. De tre pæle hvor modstandsfolk blev skudt af nazisterne under 2. verdenskrig. Der lå blomster, så de tre pæle er ikke helt glemt.
Jeg kommer altid i et særligt humør, når jeg er på historiske steder. Jeg kommer bedre i kontakt med den historiske begivenhed når jeg er på stedet. Jeg kan bedre forestille mig begivenheden. Den bliver mere nærværende for mig.
Ved de tre pæle, som nu er erstattet af bronzepæle, døde mange modstandsfolk, og vi snakkede om, hvordan disse unge mænd mon havde reageret på vej mod de tre pæle. Mon der havde været skrig og råben eller gik disse unge mænd stille mod døden. Og selvfølgelig drejede snakken hen på de unge mænd som dør for Danmark i dag.
Eftertænksomme gik vi mod bilen. Jeg tænkte på, at der ikke var mange unge mennesker på Mindelunden. Mon det er et tegn på, at jeg er ved at blive en gammel mand.
