Pegefingeren

Har lige læst, at det tyske magasin ‘Die Zeit’ har brugt lidt ekstra sider på Danmark. Jeg har selv læst gennemgangen på Politiken.dk. Hold da ferie, der bliver ikke lagt fingre i mellem. Det er god journalistik – nok mest fordi jeg er enig.

Intet andet land i Europa har et så stort politisk spillerum for fremmedfjendtlige løsninger som Danmark.

Den lyder ikke godt, men desværre er det sandt. Regeringspartierne vil jo hellere føre en politik, hvor de kommer igennem med deres holdninger, i stedet for at have mod nok til at bekæmpe partier, som skaber utryghed i vores samfund. Politiken.dk skriver videre:

Grunden til, at Danmark har et i europæisk sammenhæng enestående politisk spillerum for fremmedfjendsk politik, er, at Socialdemokratiet holder mund, hver gang temaet udlændingepolitik kommer op.

Desværre er det rigtigt nok. Socialdemokraterne kan ikke finde ud af noget for tiden. De kan ikke finde ud af, hvad de vil. Nogle vil den ene vej, andre den anden. Derfor forstummer debatten måske. Nu kan det jo også tænkes, at mange socialdemokrater er enige med den førte politisk. Så har Danmark virkelig et problem.

Nu peger ‘Die Zeit’ ikke kun på, at politikerne er fremmedfjendske. Avisen fortæller faktisk også, at der er problemer med indvandrere. Det er der måske, men en grund til at forskellige ekstreme organisationer har vind i sejlene skyldes nok, at den førte politik i Danmark også er ekstrem. Der er ingen gylden middelvej. Det er jo trist. Jeg vil da håbe på, at de mere midtersøgende kræfter i samfundet begynder at vågner lidt op og blander sig noget mere i debatten. Og debatten er netop problemet ifølge ‘Die Zeit’.

kun få politikere og journalister synes at ville diskutere begge sider af problemet.

Derfor er det på tide, at vi på en ordentlig og argumenterende måde starter denne debat, så Danmark igen kan blive et sted, hvor alle ønsker at være.

Jeg faktisk ikke troet, at Berlingske Officin kunne lave en avis, som ikke var totalt højredrejet. Måske er Weekendavisen borgerlig, men den har også nogle historier, som giver læseren muligheden for at se verden på flere måder. Det er en god ting, når det lykkes for en avis, og det hele ikke går op i partifarver. Jeg har i hvert fald haft glæde af at læse avisen i de sidste par uger. Særlig i denne uge læste jeg noget, jeg godt kunne lide. Der var nemlig en journalist, der var utilfreds med Hr. Fogh Rasmussen. Artiklen remser forskellige ting op. F.eks. stiller den spørgsmåltegn ved Fogh, når han i Berlingske Tidende langer ud efter erhvervslivet og alle andre, som han mener ikke støtter op omkring ytringsfriheden. Så skriver Jesper Vind Jensen i sin artikel:

Det er kun to år siden, at Fogh måtte foretage en uskøn linedans mellem hensynet til eksportindtægter og hensynet til menneskerettigheder, da han stod i spidsen for en større erhvervsdelegation til Kina. En linedans til det kommunistiske partis melodi, hvor Fogh gav udtryk for en ukritisk beundring for Kinas økonomiske mirakel, der bygger på et undertrykkende autoritært styre.

Det er da klar besked. Så Fogh, kom ikke her med din debat om ytringsfrihed før du selv vil gå hele vejen. Skal kineserne ikke også har lov til at ytre sig? Så måske skulle du gennemføre en lov, der forbyder danske virksomheder at handle med lande, hvor der ingen ytringsfrihed er. Men det tør du nok ikke, da du helst vil blive siddende på din stol.