Pegefingeren

Lidt sjovt er det når Uffe siger til Berlingske Tidende.

Ifølge Ellemann-Jensen har Danmark snorksovet, når det kommer til globalisering og er i stedet blevet ramt af selvtilstrækkelighed og selvovervurdering.

Samtidig er debatten om udlændinge blevet så rå, at regeringen ikke længere bare blankt kan affeje også udlandets bekymring for en fremmedfjendsk stemning. (fra dr.dk)

Det er rart med en mand fra regeringens egne rækker, som tør siger Anders, Bendt og Pia i mod.

Var der ikke engang en politiker fra Venstre, som skrev en bog om en minimal-stat? Det er vist ved, at udvikle sig sådan. Jeg må indrømme, at jeg kan blive lidt nervøs over, at regeringen og kommunerne er nået frem til en aftale om deres økonomi. Aftalen er hemmelig, da aftalen skal godkendes af kommunernes landsforening. Når jeg læser artikler om aftalen, bliver jeg urolig. Det virker nemlig ikke som om, at kommunerne er glade for aftalen. Det kan kun betyde en ting, nemlig endnu flere nedskæringer. Eller måske ikke nedskæringer i tal, men da regeringen samtidig pålægger de enkelte kommuner flere serviceopgaver for det samme beløb, så betyder det nedskæringer. Derfor vil der komme endnu flere eksempler som Fælledgården, endnu flere sindsforstyrrede personer, som ikke bliver behandlet, og derfor stikker tilfældige mennesker ned, skolerne bliver dårligere, børnehaverne bliver ringere.

Det som undrer mig er, at der har aldrig før været så mange penge i statskassen. Hvorfor bruger man dem ikke over en bred front i stedet for lige at bruge penge på nogle enkelte områder, så vælgerne tænker jubii. Eller måske er regeringens plan nemlig minimal-staten, hvor det er det enkelte mennesker som har ansvaret for sig selv. Det skal der nok komme et rigtigt godt samfund ud af.

Hvis der kommer nedskæringer i kommunerne, håber jeg virkelig, at kommunerne tør lade besparelserne gå ud over de enkelte borgere i kommunen, og hele tiden gøre borgerne klart, hvem der er årsag til nedskæringen. Så kan vi da håbe på, at de overvejer deres kryds næste gang.

Vi, mennesker, spiller tit vores skyggespil. Hvor vi opstiller en facade, og spiller stykket. Nogle gange kunne det være rart, hvis vi trådte ud af skyggen og viste vores jeg.