Lige for tiden kører, der på tv en reklame for Danica Pension. Der går en mand rundt og synger. Han synger om et langt liv. I disse dage for det mig til at tænke. Hvis vi hele tiden skal tænke på livet om 20 – 30 år glemmer vi så ikke at leve nu? For det er jo ikke sikkert, at vi får et langt liv, selv om at vi løber, spiser sundt, gør alle de rigtige ting. Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig at være mere til stede i nuet, gøre flere spontane ting, være mere fri i stedet for at være som en indtørret rosin. Det er selvfølgelig godt at forholde sig til fremtiden, men vi må bare ikke glemme øjeblikket. Det er sgu’ vigtigt at sige til sine nærmeste, at man holder af dem, at man gør lidt skøre ting, da det kan være forbi om et øjeblik.
Reklamen går mig nok på fordi, at jeg oplevede at min mor ikke fik et liv, hvor hun kunne nyde pensionen. Hendes liv blev ikke så langt. I disse dage er det 6 år siden hun gik bort. Jeg blev i hvert fald vækket til at tro på, at vi skal være mere til stede i nuet og ikke altid kigge mange år ud i fremtiden.
Nu har mine øjne og ører det med at se og høre de historier, som er lidt dårlige. Det handler som regel om menneskers nedtur i livet. En gang i mellem hører jeg så nogle historier, som bare gør mig glad. Det er ikke bare et smil jeg finde frem, men en glæde der kommer helt indefra.
Jubii, Roskilde Festivalen har lagt 
Der er mange ting som lærere skal tage højde for. Hvis er ansvaret, hvis eleverne har cola og slik med til frokost allerede i 1. klasse? Er det lærerens eller forældrene? Jeg havde forældremøde i går, og det emne som skabte mest debat var nemlig om sundhed. Jeg kom nemlig med forslaget, om vi engang i mellem skulle medbringe noget sundt i stedet for kage, når vi havde klassens time? Så startede debatten. Jeg stoppede den hurtigt igen, fordi jeg ikke var forberedt på den, og vidste ikke rigtigt hvor den skulle føre hen. Men det fik mig til at tænke.