Vi, mennesker, er kilde til mange historier. Flere ville nok mene, at jeg burde købe min egen lille vaskemaskine, men jeg vil altså ikke gå glip af mine ture til vaskeriet. På vaskeriet sidder der nemlig en dame og passer på. Og der bliver virkelig passet på. Udviser man den mindste usikkerhed overfor maskinerne og møntindkastet, så er hun der. Hun nærmest kaster sig over én som et rovdyr. Og det er helt sikkert at ens usikkerhed bliver 20 gange værre efter en tur i hendes vridemaskine.
“Neeej, du skal gøre sådan” eller “Det er forkert, det er sådan her du skal gøre” er hyppige kommentarer på vaskeriet. Hun overtager fuldstændig. Nu har jeg efterhånden kommet der så meget, så hun ikke er efter mig. Nu er det derfor blevet lidt morsomt, når hun fuldstændig overtager kontrollen med nogle vaskekunder. Kunderne udstiller deres usikkerhed, bliver meget undskyldende, og gør alt hvad der bliver sagt. Hun er faktisk ret grov, men jeg smiler lidt inde i mig selv. Jeg ved, at det er groft, men det er lidt sjovt, hvordan hun hiver tæppet væk under folk. Og særligt at folk finder sig i det.
Ja, mødet med mennesker er en guldgrube, en kæmpekilde til historier om stort og småt.
Jeg har i de sidste par dage klikket forbi dr.dk og læst lidt i debatten om Madonna-koncerten. Det er meget blandet, hvad folk skriver om koncerten. Der er omkring 85.000 forskellige oplevelser af den koncert. Jeg var der ikke selv, og derfor vil jeg da gerne læse lidt om koncerten. Det var jo Madonna. Desværre er mange af debatindlæggene på dr.dk slet ikke om Madonna. De handler om København versus Horsens (provinsen).