Sådan, det er en lærer!

Som skolelærer bliver jeg nødt til at vise dette billede. Set hos Voller
skole.gif

Udgivet i Den danske folkeskole | En kommentar

Lidelse

Sommetider har jeg lyst til at gemme mig, gå ind i min lejlighed og glemme verden. Der er desværre historier fra den virkelige verden jeg ikke kan holde ud. Det handler altid om lidelse. Snakkede med en kammerat lidt tidligere på aftenen. Han fortalte, at hans tidligere svoger var døende. Ex-svogeren er omkring de 30 år, har kræft, konen er gravid og det er bare trist.

Sommetider er verden bare ond!!

Udgivet i Livet, Tanker fra lænestolen | En kommentar

Hurtigere, hurtigere og hurtigere

Jeg er bagud med alt. Der skal skrives elevudtalelser, ryddes op, findes datoer, planlægges undervisning osv. Problemet er bare, at jeg ikke gider…i hvert fald lige nu.

Udgivet i Blah...blah..., Livet, Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Pearl Jam – Berlin

6 år, var der virkelig gået 6 år. Siden at regnen væltede ned over en mark i Roskilde, hvor musikken spillede, men blev afbrudt af råb, kaos og død. 6 år. Nu stod jeg foran bandet igen, denne gang i Berlin.

dsc_0208.jpg

Siden Roskilde i 2000 har jeg har haft et særligt forhold til Pearl Jam. Det handlede pludselig om livet. Derfor var det også en meget særlig følelse at stå foran bandet i Berlin. Vi havde fundet nogle super pladser, og jeg var helt oppe at ringe, da den første streng blev slået an.

Og der var knald på. Bandet trykkede den virkelig af. Og jeg rockede med lige indtil nummeret ‘Small Town’. I teksten bliver der sunget ‘Hearts and thoughts they fade, fade away…’. Nu kom følelserne pludselig væltede op i mig. Denne sætning fik tankerne tilbage til Roskilde og alle de følelser fra dengang. Nu skulle jeg pludselig kæmpe med at holde tårerne tilbage. Det har jeg ikke prøvet før.

Heldigvis fik den næste sang mig på andre tanker. Og resten af koncerten stod jeg nærmest bare og sang med. Og hvilken koncert. Det var fantastisk, det handlede om musikken og ikke om showet. Det var rock ‘n’ roll. Selv når jeg skriver nu kan jeg mærke, at det er store følelser som den koncert har efterladt. Jeg er nærmest ikke i stand til at fortælle.

Stemningen blandt publikum var ligeledes helt fantastisk. Allerede inden koncerten var publikum i gang med bølgen, rundt på stadium, hen over mennesker på plænen og videre rundt. Det så vildt ud. Jeg tror, at den koncert var en forløsning for mange mennesker. Det var det for mig. Og kom nu snart Danmark.

dsc_0366.jpg

Udgivet i Livet, Musik | Kommentarer slået fra

Endelig

bootlegs_billboard.jpgEfter en dag med danskkursus og debat om regeringens politik er jeg meget glad for, at Berlin-koncerten med Pearl Jam endelig er klar til download. Jeg må straks høre om jeg kan høre mit skrål i ‘Black’. Har man lyst til at downloade andre Pearl Jam koncerter fra USA og Europa, kan det gøres ved at klikke på billedet.

Jeg tror, at jeg må holde inde med at diskutere politik. Mit blodtryk stiger, særligt når jeg mener, at den anden side ikke har ret. Og særligt, hvis der er en kommentar jeg ikke fik sagt. Du kender det sikkert – at man lige finder ordene når snakken er slut.

Nu vil jeg glemmer alt om politik, kursus, og drømme mig tilbage til Berlin, lørdag den 23. september 2006.

Udgivet i Blah...blah..., Musik | Kommentarer slået fra