En god dag

I dag starter ferien. Og jeg vil bruge i dag på at holde ferie. Jeg vil læse i en bog det meste af dagen, sidde under et tæppe og leve mig ind i bogens univers. Imens vil jeg glemme om handleplaner, der skal skrives, oprydning, evaluering af mine elever og alle verdens problemer. Det bliver en god dag.

Udgivet i Bøger, Blah...blah..., Livet | Kommentarer slået fra

På besøg

Hmm, jeg skriver ikke så tit frække ord, nævner heller ikke ordet ‘sex’ mange gange. Jeg har ikke nøgenbilleder liggende på siden. Jeg skriver ikke kun om et emne, jeg skriver om mange,  og der er ikke den store sammenhæng mellem mine indlæg. Derfor kan det undre mig, at besøgene til siden er steget med over 100% de sidste par dage. Jeg synes, at det er fint, men kan ikke helt forstå, hvad der er sket. Om det er noget jeg har skrevet eller det bare er tilfældigheder?

Udgivet i Pegefingeren | Kommentarer slået fra

Lidt om trafikken

Jeg har meget sjældent skrevet om trafikken, men nu bliver jeg nødt til at pege fingre af bilisterne, dvs. også mig selv. Hold op, hvor vi er dårlige til at sammenflette, det er helt vildt. Er der en sammenfletning og en del biler, så går trafikken i stå. Vi kan ikke finde ud af det. Men måske er det igen de få motorbøller, der ødelægger det for de mange. De bøller som absolut vil først i køen, som kun tænker på dem selv. Mon det er et persontræk eller kun noget man ser i trafikken?

Udgivet i Blah...blah..., Livet, Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Ferien

I dag når klokken har passeret 13.00 så starter min ferie. Det bliver skønt. Jeg skal ikke lave noget særligt, bare slappe af og læse i en bog. Det bliver skønt, virkeligt skønt.

Dog er det ikke, alle der har det skønt i deres ferie. Børns vilkår har i dag offentligt gjort tal, som viser at flere og flere børn har en rigtig dårlig ferie. Det handler om faktisk om, at de skal bruge meget tid sammen med forældre som skuffer dem hele tiden, så det bliver en kamp. Så er det ikke sjovt, at ha’ en uges ferie. Det er bare sjældent vi hører om det, da fokus netop på de gode historier.

everybodysafraidoftheirown.jpg

Udgivet i Livet | Kommentarer slået fra

Motionsløb

Jeg har aldrig fået så meget motion på skolernes motionsdag. Vi planlagde et orienteringsløb for to klasser. Først skulle jeg sætte posterne op, siden hen skulle de ned igen. Nu er jeg altså bare færdig, mine batterier er opbrugte for i dag. Der er ikke meget Duracell over mig lige nu. Heldigvis gik det fint, ungerne løb og jeg tror også, at de hyggede sig.

motion1.jpg
Udgivet i Den danske folkeskole, Livet | Kommentarer slået fra