Pegefingeren

Jeg sidder foran skærmen og er ved at eksplodere pga. en meget dårlig dag. Den er ikke blevet bedre af, at Løkke Rasmussen har fortalt om en plan om at rette op på Danmarks økonomi. Der er ingen tvivl om, hvem der kommer til at betale for det. Det bliver uden tvivl kommunerne. Og borgerne må selvfølgelig ikke mærke noget. Alle skal selvfølgelig bare løbe hurtigere.

Mon de sætter gang i deres minimalstat? En stat hvor det offentlige er udsultet og hvor man vil privatisere det hele, så der er firmaer som kan tjene penge. Det er sgu’ klamt!! Og det gør mig ret tosset!

Der er en positiv ting i dette. Lars Løkke har nu meldt ud, hvad der skal ske, og det kunne jo betyde, at folket får øjnene op for, hvad regeringen har gang i. Så kan man håber, at de sætter krydset et andet sted, så der bliver lidt mere fokus på mennesket og ikke bare økonomien.

Det er i hvert fald sikkert, at den danske befolkning skal åbne deres øjne og holde øje med, hvad regeringen laver. Det nytter ikke noget at være ligeglad. Og det nytter ingenting at sidde i sin stol og sige, at man har det meget godt. For den dag man har brug for hjælp, så er den der ikke.

Vores land er ved, eller måske har det allerede, at udvikle sig til en ‘Der-skal-lig-på-bordet-nation’. Det betyder, at det offentlige system først handler for sent, eller når skaden er sket, og fejlen ikke kan rettes op. Det er sgu’ trist. Det skyldes, at det offentlige er så presset, at det ikke kan indfri alle de rettigheder borgerne har. De prøver, men der sker aldrig rigtig noget. Og dem, der har lavet reglerne sidder bare og sender ansvaret videre. De tager det aldrig. Det er for nemt!