Tvang eller…?

Forleden dag kunne man læse i medierne, at ungdomsuddannelsesvejlederne på skolerne ikke fik nok fat i de svageste elever. Det må jeg lige skrive en kommentar om.

Det er nemlig helt korrekt, at vejlederne ikke komme ud til de svageste unge, men medierne skriver i hvert fald ikke om årsagerne. Som jeg har læst det virker det som om, at vejlederne sidder på deres kontor og venter på, at det banker på døren. Og ind kommer dem som ved hvad de vil, dem som stiller krav, dem som kender deres rettigheder.

Det som kendetegner de svageste elever er jo, at de ikke ved hvad de vil og at de ikke har det store overskud til at se mange år frem. UU-vejlederne prøver faktisk at få fat i de svageste elever, men desværre er det ikke altid at de svageste møder op til aftaler. Jeg har også hørt beretninger om, at de svageste zapper meget mellem uddannelserne. Den ene dag vil de noget, den anden dag vil de noget andet. Så er det svært at vejlede, og det ender nok tit med at de svageste ikke får begyndt på en ungdomsuddannelse.

Og skal UU-vejlederne så havde skylden for, at de svageste ikke starter på en ungdomsuddannelse? Nej, det mener jeg ikke. Der er mange årsager. Den vigtigste årsag er nok vores frihed. Alt hvad vejlederen kommer med er jo et tilbud, og tager man ikke imod er det ens eget personlige og frie valg. En anden årsag er det manglende overskud. At de svageste elever ikke har ressourcer til at træffe et valg, som de faktisk kan indfri. Man kunne sikkert få rigtig mange til at starte på en ungdomsuddannelse, men det er vel også vigtigt, at de gennemfører. Derfor skal man ikke bare starte et sted, fordi nogen mener det. Og tvang er en rigtig dårlig løsning.

Ungdomslivet er svært. Der skal træffes valg som kan få betydning for resten af ens liv. Det er ikke alle, der kan overskue det. UU-vejlederne gør deres bedste for, at få så mange i gang på ungdomsuddannelserne som muligt. Det lykkedes ikke altid, og det er der mange årsager til. Årsagen er ikke kun vejlederne.

Udgivet i Den danske folkeskole, Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Uprofessionel

Jeg skal til at være mere professionel. Jeg kan ikke helt håndtere at diskutere med mine elever. Jeg ville gerne opfylde alle deres ønsker, men det er ret svært, når der er 22 forskellige slags. Og hvem er det lige som ikke skal have deres ønske opfyldt? Det er ikke nemt med mest mulig lykke til flest mulige.  

Udgivet i Den danske folkeskole | En kommentar

Hængerøv

På Hjerting Skole i Esbjerg skal det nu være slut med hængerøvsbukser. Ledelsen på skolen har bestemt, at bukserne skal spændes fast med en livrem. (fra dr.dk)

Åh nej, lad nu de unge selv bestemme. Jeg troede, at vi levede i et samfund, hvor man havde frihed til at træffe egne valg. Sådan er det åbenbart ikke i Esbjerg.

Udgivet i Den danske folkeskole | 3 kommentarer

Stavningen 2

Der skal ikke herske tvivl om, at kravene til folkeskoleeleverne er steget, også inden for stavning. Jeg tænkte, at man lige kunne kigge lidt på den nye prøve i retskrivning og læsning. Dette er et eksempel som Undervisningsministeriet har lavet. Jeg er nemlig ret sikker på, at man bliver overrasket over, hvad eleverne skal kunne i dag. Og husk nu på at de er 15 år.

Hvad kan se prøveeksemplet her. Man kan finde den medfølgende lærerark her. Rettevejledningen findes her. (Alle filer er PDF).

Jeg må indrømme, at jeg ikke har noget imod de øgede krav i folkeskolen, men de kan være en årsag til, at gennemsnitkarakteren er gået lidt ned. Og ja, lærerne skal da også blive bedre til at øve retskrivningen, men lærerne er ikke alene årsagen til det faldende gennemsnit. Hvor meget brug har vi for at retskrive i dag? Jeg tænker på, at Word og andre programmer nærmest staver for os. Jeg ved ligeledes godt, at skal teksten, man skriver, blive rigtig god, så er det nødvendigt at kunne skrive korrekt. Jeg kan bare gentage mantraet endnu engang. Man keder sig ikke i den danske folkeskole.

Udgivet i Den danske folkeskole | Kommentarer slået fra

Stavningen

Fik lidt af et chok her til morgen. Vækkeuret havde lige ringet, radioavisen gik i gang. Første emne omhandlede stavningen hos de danske børn. Gennemsnitskarakteren er åbenbart faldet de sidste par år, og nu vil nogle sikkert trykke på samtlige alarmer. Radioavisen havde ringet professor Egelund op, jeg var stadig i en tilstand af opvågning. Journalisten spørger til årsagen og Egelund svarer. Det er de to-sprogede elever sagde han. Så vågnede jeg op, min hjerne var allerede ved at sprænges. Skal de to-sprogede nu også have skylden for det. Nu må den danske forskrækkelse over for det fremmede altså godt slappe lidt af.

Egelund gentog sit svar. Da jeg nu var helt vågen forstod jeg det lidt bedre. Egelund mente, at den øgede andel af to-sprogede elever nu kunne ses på retstavningskarakteren. At de to-sprogede elever ikke havde den samme opbakning i hjemmet, som danske børn og hele deres tilgang det danske sprog var anderledes. Ok, Egelund var ikke forskrækket over det fremmede. Han påpegede et problem i samfundet.

Pulsen røg ned igen.

Nu kan man også sige, at kravene til retstavningsprøven er steget noget de sidste par år. Ud over diktat skal eleverne lave forskellige grammatiske øvelser, nu er læseforståelse kommet med, og de seneste par år har der været en øvelse, hvor eleverne skulle finde fejl i en tekst. Særligt den sidste øvelse har trukket mange ned. Det handler om mange forskellige fejltyper, som eleverne skal finde. Et eller to ord, tid, rigtige endelser osv.

Det bliver spændende at høre, hvad politikerne finder på.

(Der tages forbehold for stavefejl) (Tak til Anetq)

Udgivet i Den danske folkeskole | 5 kommentarer