Anderledes

En ordblind dreng har i dag fået sine skolepenge retur. De skolepenge som forældrene betalte for at sende drengen på en efterskole for ordblinde. Sagen er lidt interessant, da det kan betyde, at der nu bliver lagt ekstra pres på kommunerne for at levere en ordentlig specialundervisning. Det har de svært ved pga. presset økonomi og flere og flere børn i specialundervisningen. Det sidste kan undre lidt. Hvad er det, der sker når flere og flere børn ender i specialundervisningen? Er vi blevet bedre til at stille en diagnose, eller bliver der født flere med hjerneskader eller skyldes det noget helt tredie? Jeg kunne godt forestille mig, at det har noget med de øgede krav der er i samfundet. Derfor kæmper forældrene en kamp for at sikre deres barn en god uddannelse. Det er smukt, men spørgsmålet er om undervisningen kan løfte disse elever?

Jeg så i Dags Dato forleden et indslag om to ordblinde drenge. De havde fået to forskellige tilbud. Den ene var kommet på Ordblindeinstituttet, den anden sad med en computer. På et tidspunkt bliver der sagt, at det er lærerne der sidder med kompetencerne om læsning. Det er rigtigt, at lærerne ved meget om læsning, men det er desværre få lærere som ved hvordan man løfter opgaven med de ordblinde. Hvordan undervisningen pædagogisk skal tilrettelægges, så den ordblinde bliver bedre og ikke bare modtager hjælp til en opgave. Skal jeg være ærlig tror jeg, at specialundervisningen på mange skoler er lektiehjælp, og ikke det løft som disse elever har brug for. Skal der være et løft skal lærerne uddannes meget bedre.

Desuden er systemet meget tungt. For et stykke tid siden kunne man høre om kommuner, der sagde nej pga. økonomi. De sagde det højt, men sådan er det i mange kommuner. I den kommune jeg arbejder i er der afsat en ramme til specialundervisning. Pengene er de samme om der kommer 3 eller 349 elever. Spørgsmålet er så om specialundervisningen virkelig kan løfte opgaven med at hjælpe disse børn?

Udgivet i Den danske folkeskole | Kommentarer slået fra

Hvad mener du, Pia?

Forleden kunne man læse følgende overskrift på dr.dk. “Pia Kjærsgaard: I lukker ikke munden på DF”. En dags tid senere kan man nu læse “Pia Kjærsgaard lukker af”. Er det ikke lidt signalforvirring eller er det bare mig.

Jeg troede at DF var for dialog, åben debat og ytringsfrihed, men de er åbenbart kun til envejs-kommunikation. Det er helst DF, der skal sige noget, og alle andre skal helst holde deres mund. Det som man kan håbe på er, at når Pia lukker ned for kommunikationen med pressen, at pressen ligeledes lukker ned for at tale med hende. Det ville være så fedt, hvis pressen stoppede med at skrive om alt det had som kommer ud fra DF.

Dansk Folkeparti er utrolige dårlige til at klare modgang. De har svært ved at svare på kritiske spørgsmål fra pressen og det hele ender jo med, at DF mener at alle er nogle røde hunde. Så er det klart, at debatten stopper, når vi er nede på det niveau.

Udgivet i Politik | Kommentarer slået fra

Hold mund Pia

I dag siger Pia, at DF aldrig vil holde deres mund. Øv! Årsagen er, at det er kommet frem at Messerschmidts afløser er endnu mere rabiat i sine udtalelser. Og det skal ikke undre mig, hvis det er i orden i DF at udtale sig svinsk, når det handler om islam. Når det drejer sig om homoseksuelle og tyske nazi-sange, så er det ikke ok. Men det går jo ud på et. Det hele er had.

Udgivet i Politik | Kommentarer slået fra

Blodstyrtning.

I slutningen af sidste uge var jeg ikke lige på toppen, men jeg blev alligevel lidt overrasket, da blodet pludselig kom ud af min næse. Jeg må nok hellere tage den lidt med ro.

blod4.jpg

Udgivet i Livet | 2 kommentarer

Farvel Morten

Morten Messerschmidt har forladt Dansk Folkeparti, og bliver løsgænger. Nu kan han heile alt det han vil. Det er ikke fornuften, der præger det parti.

Udgivet i Politik | Kommentarer slået fra