Pegefingeren

Det overrasker mig ikke, at der er færre i år som vil være lærere. Igennem de sidste mange år har lærerfaget lidt et kæmpe prestigetab i medierne. Alle de fejl der er og har været i folkeskolen var lærernes skyld. Fejlen kunne hverken ligge hos forældre eller politikere. Nej, fejlene lå hos lærerne. Siden er der blevet skrevet mange negative ting og få positive ting om lærerfaget, hvilket har gjort at ingen i dag vil være lærere. Jeg forstår godt deres frygt.

Når skolen starter igen om 14 dage vil jeg dog ikke være præget af frygt. Jeg vil glæde mig, da jeg mener, at jeg har verdens bedste job. Også selv om, at jeg hver dag skal hører hvor dårlig jeg er til det – det kommer så fra medierne. Hvis jeg derimod ser på min elever, så virker de nu ret glade. Og det er alligevel dem for er afgørende for om mit job er godt.

Det er alligevel trist at så få vil tage en læreruddannelse. Det er, ifølge mig, et superfedt job med mange udfordringer. At Bertel siger, at han er trist og siger at læreruddannelsen er god, så har han ikke forstået, at læreruddannelsen ikke er grunden til de lave tal. Det handler om de dårlige historier, der hver dag er i pressen. Hvorfor skulle man dog vælge et job, hvor man hele tiden fik at vide, at man ikke gjorde det godt nok. Det er det jeg oplevet, hvis jeg læser medierne. Nej Bertel, vi skal til at fortælle alle de gode historier om skolen. Og det skal ikke kun handle om gode testresultater, men derimod om alle de gode tiltag og positive historier, der også er i folkeskolen.

Det bliver alligevel lidt spændende at se, hvilken type historier, som medierne fokuserer på, når skolen starter op efter ferien?