Så slukker vi lyset…

Forleden dag, under et besøg i Øster Brønderslev, blev jeg gjort opmærksom på at Brønderslev kommune åbenbart slukkede for gadebelysningen omkring midnat. De gør det selvfølgelig for at spare på omkostningerne.

Efter jeg er kommet tilbage til København kan jeg så se i TV, at Dansk Folkeparti er meget utilfreds med denne beslutning, da det manglende lys giver indbrudstyvene bedre forhold. DF vil meget gerne have, at kommunerne tænder for lyset igen. De mener, at de kan finde besparelserne på en anden måde.

Hmmm, tænkte jeg så i dag. Jamen, kommunerne må vel selv bestemme, hvordan de vil spare penge, det skal DF jo ikke bestemme. Og DF skal faktisk lukke munden, da det er deres stemmer, der har ført til, at kommunerne sparer, hvor de kan.

Jeg synes, at det er helt fint, at kommunerne sparer på gadebelysningen, både for miljøet og for pengepungen. Men mest af alt fordi besparelserne bliver synlige. Folk kan mærke dem, ser dem, og det er fint. Det kan jo være medvirkende til, at folk stemmer anderledes næste gang.

Dette indlæg blev udgivet i Politik og tagget , . Bogmærk permalinket.

En Kommentar til Så slukker vi lyset…

  1. Krestina G Rasmussen skriver:

    Jamen da rart at se, der er kommuner der gør noget, da jeg selv er ved at brænde en sikring over at belysningen her på Hvalpsundvej i Aalborg ø skal stå tændt døgnets 24 timer… Det er forkasteligt og noget værre svineri og lader ikke til, at der bliver gjort noget ved det, da det har været sådan i langt over en måned nu..