Danskerne skal ikke stille for store krav til offentlig service, privat forbrug og løn. Så kan den økonomiske fremgang hurtigt vendes til en nedtur.
Sådan sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen tirsdag i sin nytårstale på Marienborg. (fra dr.dk)
Så kom sandheden på bordet. Anders Fogh Rasmussen sagde det højt – han vil ha’ sin minimalstat.
Hvorfor er det så lige, at regeringen hele tiden snakker om at sikre kvaliteten i det offentlige, når vi nu ikke skal stille for store krav til det offentlige? Ja, den kommende kvalitetsreform handler intet om at sikre kvalitet – den handler udelukkende om at spare penge i det offentlige. Og hvad skal penge gå til? Sikkert skattelettelser. Hurra – sidder mange sikkert og tænker. Ferien i Thailand er reddet. Jeg tror desværre, at de tager fejl. Vi kommer til at betale alligevel. Vi skal bare selv betale, vi skal have det frie valg. Så vil du have en bedre service, så skal du selv betale for din læge osv. Skattelettelserne bliver sikkert ædt op af stigninger til betaling af børnehaven og andre offentlige ydelser. Og der er helt sikkert nogle mennesker, som vil vælge regningerne fra. Hvad skal der ske med dem? Skal de børn bare gå hjemme? Skal folk sidde hjemme uden mulighed for hjælp, fordi de har brugt deres penge på andre ting end en sundhedsforsikring? Det er en trist udvikling.
Næh, så havde Dronningen fat i det, som det drejer sig om. Vi er nemlig materielt rige, men menneskeligt fattige. Men det lytter Fogh ikke på, han er nemlig kun fokuseret på penge og rigdom. Fogh er en fattig mand.
Nu har jeg hverken set nytårstalen fra Fogh eller Dronningen. Men jeg kan enormt godt lide sætningen.. Vi er nemlig materielt rige, men menneskeligt fattige. Kan ikke være mere enig..
Et eller andet sted er vi på vej mod en minimalstat, men med samme skatteprocent..
Hmm, synes det er en interessant udvikling og det giver ikke megen mening. Hvad er det egentligt de vil? Det svarer vel dybest set til at et supermarked sælger et kilo sukker, hvorefter de beslutter at der kun skal være 600 gram i posen.. Prisen er den samme.. Hmm, samme skatteprocent.. Højere grad af brugerbetaling..nedskæringer etc. etc. Det hænger ikke sammen.
Er selv en af dem som mener at vi generelt set skal tage en helt anden vej i forholdet til samfundet.. Ingen af modellerne virker tilsyneladende.. Hverken markedsøkonomi eller planøkonomi.. eller noget midt i mellem.. Hvad med at prøve noget helt nyt?