Vredens dag

Man skal passe på med, hvad man skriver. Folk tror, at jeg har det dårligt, fordi jeg skriver, at jeg er blevet sindssyg. Var jeg blevet sindssyg ville jeg jo ikke vide det. Jeg ville tror, at det var alle andre som var gal på den. Sindssyg er man vel når man falder kraftigt uden for normalitetsbegrebet. Det ved jeg nu ikke om jeg gør. Jeg skrev mine ord, fordi jeg havde købt ting, dyre ting – et digital spejlreflekskamera. Jeg kunne ikke stoppe mig selv – det er vel en form for sindssyge. Men jeg er nu glad for, at jeg købte det kamera. Jeg er allerede blevet en meget bedre fotograf.

Ellers har denne dag været præget af mine følelser, særligt dem som jeg har lidt svært ved at styre. Jeg blev fx meget rasende da verden ikke gjorde som jeg gerne ville ha’ det. Der var ingen grund til at blive rasende, men vreden var der lige pludselig. Baggrunden er, at jeg passer hund, hvilket faktisk er ok. Problemet denne gang har nok været, at jeg skulle hjem en dag for så at vende tilbage den næste. Jeg følte mig nok lidt rodløs. Nu var jeg lige kommet hjem, så skulle jeg af sted igen. Det ville min hjerne, den primitive del, ikke lige finde sig i, så den blev vred.

Vreden gjorde, at følelserne lå lidt under overfladen, og har faktisk været til stede hele dagen. Fx da jeg snakkede med min søster, om at jeg nok ikke have været helt retfærdig over for hende, kunne jeg godt mærke, at tårerne ikke var langt væk. Og lidt efter da bandet, jeg spiller i, skulle øve en sang, som er skrevet frit efter et indlæg her på Pegefingeren, kunne jeg godt mærke at det påvirkede mig, tårerne var stadig ikke langt væk.

Jeg ved ikke helt, hvad der er sket i dag. Har stadig en mærkelig fornemmelse i kroppen. Som om kroppen har lyst til at græde, men jeg har bare lyst til at komme i godt humør. Det er der vel i morgen?