Og ellers er det min erfaring at et godt, højt og psykotisk grin får folk til at flytte sig fra en og det hjælper også at lugte lidt af sved:)

Smil til verden

Det er også lidt interessant, at du nævner, at vi alle er afhængige af hinanden – at solidariteten, for at bruge en slidt frase, måske er på retur – men du bliver selv irriteret over damen med barnevognen. Jeg ville selv blive det..ork, ja! Men så tænker jeg også, at det vel handler om psykologi…jeg (du) tænker så meget på vor egen individuelle plads og frihed at vi ikke orker at skulle bekymre os om hende konen med babyen, som ovenikøbet er uforskammet – men jeg tror sgu hun gerne ville ha’ en bil at køre poden rundt i, hvis hun kunne. Tror næppe hun ser frem til turen med bussen. Hvordan kan det så være, at det først er, når vi er hjemme og stress-frie at vi begynder at reflektere over , hvor lidt vi er solidariske med andre – hvor lidt kaffe der bliver drukket med naboen. Når vi er under stress er vi ligesom ænder som bliver fodret: vi napper efter folk som kommer for tæt på!