Det politiske

Drabet på en debat

Hmmm, jeg har sgu’ da helt glemt det politiske. Det skal jeg jo også skrive om. Muhammedtegningerne er overstået, nu skal vi i gang med debatten om, hvad konsekvenser skal være. Den kære Anders har startet debatten med at prøve at lukke debatten. Han ønsker jo ikke en debat. Han har i de sidste par dage peget fingre af erhvervslivet, forfattere og sagt, at de ikke har beskyttet ytringsfriheden. Men så var det jo, at jeg hørte en klog kommentar på DR2. DR2 rykker altså!! Her siger Lotte i Deadline, at Fogh forsøger at diskutere ytringsfriheden fordi den, er der ingen, som vil være imod, men kom vi til at diskutere andre ting, som fx Danmarks politik i forhold til mennesker fra udlandet, så kunne han ikke lukke debatten. Her er der mange forskellige meninger. Han forsøger at lave en Bush – enten er du med os ellers er du imod os. Smart vil nogle sige, men det er vel ikke at beskytte ytringsfriheden, når man forsøger at gøre en debat tavs? Vi har selvfølgelig ikke mistet ytringsfriheden, men alle meninger og holdninger kommer ikke frem i lyset, når Fogh forsøger at lukke debatten. Og ytringsfriheden er vel også en fri debat, hvor alt kan diskuteres. Fogh er nok bare bange for, at danskerne langt om længe indser, at regeringens politik overfor fremmede mennesker er mislykkes, og skaber fjendebilleder i stedet for dialog. Jeg håber bare at Danmark vågner op, og vi danskere viser mod til at ville noget mere end at pleje vores egne interesser!!

Hvad nu, lille du???

I går gik Mr. Fogh Rasmussen på alverdens tv-skærme og fortalte flot om, at Danmark byggede på dialog og tolerance. Jeg har så lidt svært ved at få øje på det, men det er jo en anden sag. Men han sagde også, at dialogen var vejen ud af denne krise, som Danmark er i. Jeg vil give ham helt ret, dialogen er vejen frem.


Oppe i mit hovedet er konflikten nærmest forbi. Der bliver ikke sagt mere undskyld i denne sag, lige nu rører masserne lidt på sig, og om et stykke tid så har de fået noget andet at tænke på. Men hvad nu? På vej til arbejde i dag kom jeg til at tænke på, hvilket konsekvenser denne konflikt får indenrigspolitisk. Bliver tonen i indvandrerdebatten bedre eller dårligere? DF vil sikkert, som altid, hælde mere benzin på bålet. De vil ikke være indstillet på dialog. Derimod kunne man håbe på, at regeringen er blevet opmærksom på, at man kan behandle alle med respekt. Kan det tænkes at Islamisk Trossamfund er taget til Mellemøsten af indenrigspolitiske årsager? At de har følt sig pressede og uden støtte, og derfor er taget til Mellemøsten med deres sag? Måske er jeg bare håbløs naiv, og håber på det bedste. Men jeg håber nu på, at de danske politikere, særlig regeringen, er modige og vil dialogen. Jeg ville håbe, at DF virkelig blev kørt ud på et sidespor, så det danske samfund igen kunne bygge på tolerance og dialog.

Han havde ret…

En modig jordansk redaktør valgte at trykke 3 af Muhammedtegninger, han blev fyret og fængslet. Det var ikke hans bedste træk. Hans bedste træk var alligevel, at stille spørgsmålet om en Muhammedtegning eller en selvmordsbombe skadede Islam mest? Godt spørgsmål. Som tilhænger af ytringsfriheden vil jeg selvfølgelig svare at selvmordsbomben er mest skadelig. Det er sikkert en del som er uenige med mig. Så må de komme med nogle kommentarer. Og prøv at lægge mærke til. hvad der er sket efter at bygninger er blevet brændt af. Flere lande fordømme afbrændningerne, også muslimske, og andre, mest vestlige, udtaler direkte deres støtte til os. Flere medier siger nu, at det ikke kun handler om tegningerne, men lige så meget som frustrationer overfor en håbløs fremtid. Det kan måske ligefrem tænkes, at regeringerne i visse muslimske lande er blevet urolige for at vreden skal vende sig mod dem. Lige nu er det fint, at den retter sig mod Danmark, men på et tidspunkt vil den også rette sig indad. Og det er ikke godt, hvis man bevare kontrollen over landet. De lande som stadig er efter Danmark, har nok så meget kontrol over situationen, at den ikke løber løbsk. Men kan måske bruge en ambassadebrand til at mindske det interne pres på regeringen, jeg tænker stadig på de arabiske lande. Jeg tror derfor, at sagen om tegningerne er aftagende, i hvert fald i medierne. Diplomatisk kan der selvfølgelig ske meget endnu. Mange af de arabiske lande kan ikke holde til, at befolkningen vender sig i mod dem, og derfor vil diverse regeringer nok nedtone sagen om tegningerne. Men den er også god at hive frem, hvis der senere skulle opstå ballade i landet.

Hvad er der kommet ud af denne sag? Ikke meget, kun endnu en debat om vores værdier. Måske er det vores kulturminister og hans evige værdikamp, som er skyld i det hele?

Hvordan 12 kan blive til så meget?

Tændte tv’et i dag – alle programmer handler om de 12 tegninger. Jeg er træt af dem, og diskussionen om dem. Desværre handler det ikke længere om billederne mere. Nu handler det om kulturen, eller vores forståelse af verden, med andre ord de værdier som ligger til grund for vores verden. Vores del af verden er sekulær, og mange steder i den arabiske verden er de grundliggende værdier muslimske. Nu støder værdierne sammen, hvem har ret? Som jeg ser det, og jeg er jo bare en novice, så har de begge ret – ud fra deres ståsted. Vi kan ikke gå på kompromis med vores ytringsfrihed, og ligeledes kan muslimer ikke gå på kompromis med deres billedforbud. Er der bare én som bukker ansigtet, så ser det sort ud for denne part. Dialogen er den eneste vej frem, og den eneste måde, hvorpå at diskussionen om de satans tegninger kan stoppe. Men jeg tror at uanset hvad, så vil islam gå styrket ud af denne diskussion. Disse tegninger har været det eneste, som har kunne samle hele den muslimske verden. De er alle sammen sure, hvilket jeg godt kan forstå, men måden det kommer til udtryk har jeg lidt svært ved at forstå. Dødstrusler og jeg ved ikke hvad. Det fremmer altså ikke dialogen. Heldigvis er det ikke så mange.

Lige nu kommer jeg til at tænke på sagen om Salman Rushdie. Handler den ikke lidt om det samme. Han skrev bogen ‘De sataniske vers’ som gjorde den iranske leder meget sur. Han udsendte en fatwa over Salman. Salmans forbrydelse var, at han havde omskrevet nogle muslimske historier (jeg ved ikke om de kom fra Koranen) og gjort dem lidt mere slibrige. Jeg tror, at det handlede om at Muhammed blev fremstillet som et menneske, som ikke var særligt fromt. Det var vist noget med nogle letlevende damer. Jeg kan ikke helt huske det. Men sagen betød, at Salman Rushdie måtte leve under beskyttelse i mange år. Vi har også haft vores sager. Jeg kan huske noget med, at Madonna og hendes video til sangen ‘Like a prayer’ var lidt for meget for Vatikanet. Masserne i den vestlige del af verden lytter ikke så meget til Vatikanet, men det ville da være en katastrofe, hvis religionerne kom til at bestemme hvad der skulle siges i medierne.

Hjemme…

Var i biffen i går, var inde og se Steven Spielbergs nye film ‘Munich’. Filmen handler om Israels forsøg på at fjerne de terrorister, som stod bag blodbadet ved de olympiske lege i 1972, fra jordens overflade. Desværre bliver filmen aldrig spændende. Den var ok, men spændingen mangler desværre. Den leger selvfølgelig med nogle ting. Den sætter lighedstegn mellem palæstinensernes og Israels terror. Israel sendte folk til Europa, som skulle dræbe terroristerne. Israel ville benægte alt, hvis de blev opdaget. Det bringer os videre til spørgsmålet, hvornår stopper terroren og krigen starter. Og er terror ikke lovligt i krig? Som sædvanlig stiller jeg store spørgsmål, der ikke er lige er til at svare på. Filmens vigtigste budskab er selvfølgelig om et land, som er baseret på love og værdier, kan begynde og slå ihjel uden at personerne har fået deres sag prøvet ved domstolene. USA står overfor samme problem i dag. De kalder disse personer ‘ulovlige kombattanter’, og de har jo heller ikke nogle rettigheder. Spørgsmålet er jo om vi ønsker, at de skal have rettigheder? Eller ønsker vi, at terroristerne bliver skudt ned, uden at deres sag bliver prøvet ved domstolene? Problemet er bare, at når vi bøjer vores værdier for meget så mister de deres værdi. Hvis vi først bliver som terroristerne så har vi virkelig tabt. Det handler om, at vi holder fast i vores værdier som frihed og demokrati. Nu er jeg vist på vej ud af en vej, som ikke fører nogle steder.

Der var nemlig også en anden lille ting i filmen, som jeg har tænkt lidt over i dag. Det handler om hjem. I filmen handler det selvfølgelig om retten til et hjem, men i mine tanker handler det om betydningen af et hjem. Jeg har i de sidste tre uger passet en kammerats hus på Amager. Og det har været hyggeligt, at passe huset på Amager. I dag er jeg så vendt hjem. Ville det betyde noget særligt at vende hjem, eller kunne jeg bor et andet sted i morgen? Før hen har jeg aldrig tillagt hjemmet den store betydning. Det har mest været et sted, hvor jeg sov, og holdte mig tør og varm. Det har selvfølgelig også givet mig tryghed, men ellers har det ikke været noget særligt. Jeg tror, at der er mange mennesker, som tillægger hjemmet meget stor værdi, måske er det fordi, at selve huset har stor økonomisk værdi, og derfor bliver deres længsel efter hjemmet stor efter en periode, hvor man har været væk fra hjemmet. Hovedpersonen i filmen havde det i hvert fald svært, da han ikke kunne komme hjem. Måske tager jeg bare mit hjem som en selvfølge, uden at tænke over at jeg kunne miste det i morgen. Det skulle jeg måske til at gøre, så ville det nok blive værdsat noget mere. Eller som buddhisterne siger, så er der intet som består, og derfor er det vigtigt at værdsætte øjeblikket.

Bare jeg har et sted, hvor jeg kan sove, så er jeg glad.

100 procent og kanoner

Så om dagen, den nye kanon er landet, og jeg kunne ikke være mere ligeglad. Men hvorfor Anders And? Det forstår jeg ikke. Jeg har ikke gået meget op i denne debat, men jeg kan kun give kulturministeren ret i, at denne kanon kan bruges til at skabe debat. Nu går der sikkert ikke længe før, at de skolebøger jeg bruger kun indeholder noget fra denne kanon. Det er nemlig det farlige ved en kanon, nemlig at det bliver for ensporet. Jokeren siger noget godt i sin tekst til ‘Rastløs’, nemlig at man skal støtte den kultur, som skubber kulturen fremad. En kanon er lidt for tilbageskuende, men sådan blæser de politiske vinde lige for tiden. Trist. Men så kommer historielæreren også op i mig. Hvad er det som gør os danske? Sproget, fremmedhadet, tolerancen, fodbolden, håndbolden, Jellingestenen – hvad er det? Kanonen kan netop bruges til at samle folket, om det som binder det sammen. Så vi danner et fællesskab. På nogle områder ville det være meget rart, at danne fællesskaber. Jeg har nemlig svært ved at få øje på dem lige for tiden, det handler mere om lille ego mig mig.

OPRÅB!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke bryder mig om Pia K.. Hun er for meget, og det er trist at et parti som DF kan få så meget magt. Vi er desværre ikke det åbne folk, jeg troede vi danskere var. Det som næsten er det værste ved den politiske situation er, at der er ingen som taler hende i mod. Hun får lov til at sige, hvad der passer hende uden hun får modspil. Mit spørgsmål er bare: Hvor er det politiske mod henne? Forsvandt det da ideologierne faldt døde om, og den politiske kamp kom til at handle om at blive siddende på magten?

Trist

Endnu en dag, hvor jeg er gået mentalt på juleferie. Jeg gider ikke lave noget, sidder foran skærmen, hører musik, og til sidst kommer jeg endelig i gang. Men i dag, efter jeg havde tændt tv’et, måtte jeg ryste på hovedet. Som politiker kan man jo ikke sige, at det går dårligt. Det var der nok nogle, der gjorde i går, men i dag så mener de ikke er tingene er så dårlige igen. Det er typisk!! Jeg tænker selvfølgelig på, at der i går kom en rapport om de svageste i samfundet, og at de havde fået det dårligere. Nu har jeg selvfølgelig ikke læst rapporten, så jeg kender ikke konklusionen, men det går vel dårligere når to tredjedele af de adspurgte organisationer mener, at det går dårligere med de svageste i samfundet. Og der er ingen der mener, at det går fremad. Hvorfor fanden skal man så ændre sine udtalelser? Det har vores socialminister gjort. Jeg tror at det handler om, at regeringen ikke vil stille sin politik i et dårligt lys, hvilket er forståeligt nok. Men de må også tage noget ansvar når ikke går fremad for de svageste i samfundet. Men nej, nej – det gør man ikke. Det som jeg er sur over, er ikke, at regeringens politik er mislykkedes, men at de ikke tør tage deres ansvar på deres skuldre. At der i vores samfund nærmest kun er fokusering på profitmaksimering, og vi desværre glemmer de svageste, som virkelig ikke kan tage et job. At det måske ikke nytter at skære i kontanthjælpen for disse personer, netop fordi de har så store vanskeligheder i deres hverdag, at det er umuligt for dem at varetage et job. Det handler måske om, at vi skal prioritere anderledes. Og nej, jeg vil ikke komme ind på velfærdkommissionen.

Men de sure opstød stopper ikke her. Jeg begynder så at zappe lidt rundt. Kl. er 20.10 og jeg kommer forbi DR2. Her er Martin Krasnik i gang med at rejse rundt i Mellemøsten for at undersøge den politiske islam. SPÆNDENDE! Fedt, tænker jeg og følger lidt med. Der kommer mange interessante udtalelser – mest fra Krasnik. Det er sgu’ tv der rykker. I et kort øjeblik zapper jeg videre, forbi TV2. Her sender de Airport? Hvor er modet blevet af? Det er problemet med reklamefinansieret tv. De skal hele tiden tænke på dem, som betaler reklamerne, så stationen har lidt mod til at vende sig i mod dem med pengene. Det er synd, så sender de nemlig Airport. Jeg ved da godt, at TV2 forsøger sig med operation X, men det bliver aldrig rigtigt farligt for de store herrer. Det kan være at værten på tv-programmet er gået under jorden, og man skal selvfølgelig også være bange for de typer, som han har lagt sig ud med, men der bliver aldrig stillet de store spørgsmål til dem med de store penge.

Det var lige lidt fra lænestolen. Sure opstød blev det til, men det er lidt tid siden, at jeg har haft lyst til at komme med udbrud. Det sidste udbrud er desværre et råb ud i rummet. Livet er til tider meget uretfærdigt. Nogle områder af livet kan politikere komme med mange forslag om det ene og det andet, men det er endnu ikke lykkes dem at løse problemet. De kan heller ikke. Jeg fik den satans triste besked i går, at en bekendt har fået kræft. Hun er blevet opereret, og er på vej op. Jeg ved endnu ikke så meget om hendes situation, men det er ikke fedt. Særligt ikke med det negative syn jeg har på kræft. Nu håber jeg bare det bedste, og sender hende de bedste tanker.

Det bliver svært…

Som man kan læse under min profil, så er jeg lærer, og hver dag arbejder jeg med at få børnene til at snakke pænt til hinanden. At tonen bliver ordentlig, at man siger tingene på en pæn måde, at man har respekt for hinanden. Men i disse juledage er jeg lige ved at give op. Jeg kan se, at opgaven er meget større, end jeg havde regnet med. I ytringsfrihedens navn er det nemlig helt i orden, at være intolerant, nedgørende osv. Og ja, det er det selvfølgelig, og det skal der ikke laves om på, men når ordene kommer ud af munden på en politiker, så synes jeg, at det er svært. Hvis de danske politikere ikke vil tale med en ordentlig tone, hvor er vi så henne? Forleden dag, da jeg så Nyhederne eller TV-Avisen, siger Søren Espersen fra Dansk Folkeparti nemlig, at man godt måtte bruge ytringsfriheden til at være intolerant. Og ja, det må man godt, men hvor er vi så henne, hvis vi i det offentlige rum bare kan svine andre mennesker til. Jeg ved selvfølgelig godt, at mennesker i mange år har svinet andre til i det offentlige rum, men det som gør mig urolig er, at det er en folkevalgt politiker, som er med til sænke niveauet for samtale i det offentlige rum. Det burde være anderledes, han burde hæve niveauet. Men det er måske det som kendetegner Dansk Folkeparti, at de taler til den indre svinehund i os mennesker.

Jeg vil ikke ha’ at der skal pilles ved ytringsfriheden, men jeg kunne da godt tænke mig at tonen for samtale blev bedre. Ting kan siges på mange måder. I skolen, hvor jeg arbejder, prøver vi at få eleverne til at tale med hinanden, og ikke svine hinanden til. Man behøves jo ikke kalde én ‘luder’ fordi man er utilfreds, men man kan godt udtrykke sin utilfredshed på andre måder, som er med til at hæve niveauet. Det gælder også vores politikere. De skal hæve niveauet, men stadig tale om de ting som er krævet i samfundet, også de alvorlige.

DF

Jeg troede, at Danmark var et land, hvor uddannelsesniveauet var højt, men alligevel bliver jeg rystet over de udtalelser visse danskere kommer med. Har fx lige set Den Halve Sandhed på DR2, som havde en meget sjov pointe. De var ved at undersøge den danske særregel om, at udlændinge ikke må købe danske sommerhuse. Det er en regel vi har haft i mange år. Dansk Folkeparti kan godt lide denne regel. Visse medlemmers argumenter for at beholde reglen er, at Danmark er for danskere, Danmark er truet, hvis de, altså dem fra udlandet, for lov til at købe sommerhuse i DK, De hegner sig ind, hvis de får lov, og vi andre kan derfor ikke komme til stranden osv. Der var også nogle enkelte, som nævnte at prisniveauet kunne stige til højder, hvor den jævne dansker ikke have råd til at købe sommerhuse i Danmark. DNS havde så fundet ud af, at Pia K, DF’s leder, havde købt et sommerhus på en græsk ø. Da de endelig fik et meget kort interview med hende, så var hendes argumentation, at Grækenland var et stort land og derfor skulle udlændinge havde lov til at købe hus dernede. Danmark derimod var et lille land, og derfor skulle udlændinge ikke havde lov til at købe hus her. Hvilken argumentation er det? Den er i hvert fald ringe, ligesom alt det andet der kommer ud fra det parti. Men tilbage til uddannelsesniveauet. Hvordan kan det være at ca. 15% af de stemmeberettigede ikke kan gennemskue dette udemokratiske parti, at deres politik er dobbeltmoralsk og at man burde sige stop, når medlemmer af et parti siger at Danmark er for danskerne? Der er vist også andre, der bruger denne sætning. De holder vist til i Greve og hylder en massemorder ved navn Hitler.

Jeg håber virkelig, at den seneste tids uro omkring DF får nogle af medlemmer til at vågne op og indse at DF ikke er godt for Danmark. Tilsidst er der kun at sige, at der er en kæmpe arbejdsopgave foran mig.

London

Hold da ferie, der er gang i London i øjeblikket. 14 dage efter bomberne, som dræbte 56 personer, så forsøger man sig igen. Det var i går. I dag har det ellers ubevæbnede engelske politi dræbt en person, som ifølge politiet ikke ville følge de beskeder, der blev givet. Trist. Londons politi har i dag ligeledes frigivet 4 billeder af de personer, som man mener, stod bag gårsdagens bombeforsøg. Jeg har lige set dem på dr.dk. Min første tanke var, hvad er det for fyre som gør disse ting? Hvad er det for personer, som er villige til at sprænge sig selv i luften? Er det velfungerende unge eller…? Jeg kom lige til at tænke på, om det var mennesker, som havde det svært i det post-moderne samfund, og i deres søgen efter svar på tilværelsen kommer i forbindelse med mennesker, der vil udnytte dem og fylde deres hoved med had. Hmmm…? Der er mange muligheder, men utilfredse det må de være. Nu må vi bare håbe, at det stopper…

London

Så skete det, der var ventet. Et terrorangreb i London. Lige nu ser det ud til, at terroristerne har valgt en mindre målestok end både Bali og Madrid. Det kan man så spekulere over.

Hvad fanden er det terroristerne vil? Jeg har læst bøger om, at det skulle handle om at genrejse islam. Vi begynder sgu’ da ikke at tro på islam fordi der springer en bombe, nærmere tværtimod. I min overbevisning kan disse terrorhandlinger ikke retfærdiggøres ved hjælp af islam. Islam vil det gode, og islam har også plads til demokrati og frihed. Jeg ved ikke meget om islam, men der er åbenbart mennesker indenfor islam, som er bange for at miste grebet om den enkelte, og derfor kæmper de en kamp for at holde sammen på det muslimske samfund. Desværre har de valgt terroren som våben. Mon de en dag fatter, at ordet er det stærkste våben?

Nu håber jeg bare, at de danske politikere ikke går amok i sikkerhed. Vi lever i en fri verden, og det skal vi holde fast i. Vi skal ikke lave om på vores værdier, fordi der springer en bombe. Alt har omkostninger, også friheden. Desværre koster kampen om friheden liv, som i dag i London. Meget trist. Ville jeg havde de samme holdninger, hvis en bombe ramte Danmark. Vi er blevet truet i dag, så muligheden er til stede. Ja, jeg håber, at jeg vil have de samme holdninger, hvis en bombe ramte Danmark. At de mulige ofre er omkostningerne af frihed. Det er hårde ord, men jeg mener, og er bange for, at vi kan sætte friheden over styr, hvis vi bliver grebet af panik og får et gennemkontrolleret samfund. Så sker der nok ikke noget, men vi kan vinke farvel til demokratiet. Og det må aldrig ske!!

Terrorismen er et kompleks problem, og der er ingen nemme løsninger. En løsning er nok, at gøre noget ved fattigdommen rundt omkring i verden, så fjerner vi måske nogle årsager til at gå ind i terrorisme. Nu er problemet, at Osama Bin Laden er en meget rig mand, og han ser jo gerne at hele vesten brændte op i et ildhelvede. Det er ikke kun at gøre noget ved fattigdommen. At andet vigtigt middel er uddannelse, så mennesker rundt omkring i verden bedre kan gennemskue magthavernes planer. Det glæder også i vores del af verden.

Skriv et svar