Og “Slán!” udtales “slårn”, sådan i runde tal!

Og så kan du hilse din irske elev og sige “Slán!” .

I min erfaring er det ordforrådet der er væsentligt. Dette at føle at man kan udtrykke sin mening eller sit behov. De første 3-6 mdr her i Eire gik jeg rundt med Gyldendals røde under armen. Jeg fangede udtalen hen ad vejen, men det manglende ordforråd var hele tiden det der gjorde at jeg aldrig følte mig helt med i samtalen, eller kunne bestille andet end Guinness!

Debatten om udtale og ordforråd har altid været tilstede her i Danmark, men jeg vil nok mene at ordforrådet er det vigtigste. Min irske elev er voksen og derfor kunne de danske udtale-regler give ham mulighed for at afkode danske ord og prøve at udtale dem. Det ville jo give et større ordforråd. Det er en spændende debat.

Kom endelig med flere indlæg i debatten.

Udtale er væsentligt, men for eleven er det vigtigste at kunne udtrykke sig, at kunne sige noget der giver mening, med det samme, at kunne købe kaffebønner hos bageren. Jeg har selv haft stor hjælp af at lære en del faste vendinger, de er snilde at have til lidt hurtig udveksling.

Den dansktalende irer her på den lysegrønnes spontane reaktion var “Jeg ville bede om ordforråd, Danish udtale would just put you off, man!”

Udtale, ja, jo. Der er en del snobberi indblandet der, vil jeg, som tosproget mene!

Og så vil jeg lige henvise til denne side til inspiration: http://www.dk-mor-i-udlandet.com/~tosprog/kontakt.htm